| MCS
har såvel amatører, semiprofessionelle samt professionelle
tryllekunstnere på medlemslisten. Medlemmerne er fordelt over hele
Sydjylland, lige fra den dansk-tyske grænse i syd til Horsens-egnen
i nord. Enkelte medlemmer er bosat i andre dele af landet.
I 2007 fik foreningen
eget klubhus, hvor hovedparten af de ordinære medlemsmøder
afholdes - og foreningen er i øvrigt den eneste magiske forening
i Danmark, som har sine egne mødelokaler. Det var også MCS,
der, som den første trylleklub i Danmark, fik en hjemmeside!
Der er møde
én gang om måneden, altid en søndag; denne dag er
valgt på grund af det store geografiske område, som foreningen
dækker, og der således er forholdsvis store afstande at køre
for mange af medlemmerne. Møderne begynder som regel kl. 14.00,
medmindre der afholdes et særarrangement.
Særarrangementer kan f. eks. være seminarer, workshops, optræden
i offentligheden, besøg hos andre trylleklubber.
Scenetrylleriet har høj prioritet i MCS, og foreningen er opmærksom
på, at fremme og vedligeholde især denne gren af magien, ligesom
de MCS-medlemmer, som ønsker at deltage i konkurrencer –
både indenfor scenemagi, close up magi og korttrylleri, støttes
og opmuntres.
MCS arbejder på at højne standarden af magien i Danmark;
dette gøres bl.a. gennem klubarbejde, træning til konkurrencer,
seminarer og andre tiltag, der styrker såvel den tekniske som den
præsentationsmæssige side af trylleriet.
Magisk Cirkel Sønderjylland henvender sig til alle med en seriøs
interesse for tryllekunst. Det eneste, foreningen kræver, er, at
alle medlemmer deltager aktivt i foreningens arbejde og på møderne.
MCS har som
den eneste trylleklub i Danmark eget klublokale, hvor de fleste møder
bliver afholdt.
MCS's klubhus:
Havstedvej 58, Havsted
6372 Bylderup-Bov
|